Seværdigehder forside
Turen går til Danmark
Turen går til Kina
Turen går til Italien
Turen går til USA
Turen går til Cambodja
Turen går til Island
Turen går til Kina
Turen går til Japan
Turen går til Vietnam
Turen går til Cambodja

Egypten:

Tonstunge stenblokke er grundlaget for pyramiderne, der er gravmæler i flere områder ved Nilens bredder i Egypten.

Seværdigheder i USA

Seværdigheder i USA

Las Vegas >>

Las Vegas har altid kunnet sætte gang i spillefuglenes hede drømme. Her findes alt inden for genren. Men uden at have et spille-gen får man en utrolig oplevelse i denne glitrende by. Her er fantastiske shows, utrolige arkitektoniske vidundere – og det modsatte. Her er tusindvis af hoteller og restauranter, parker, springvand, optræden og et sammensurium af verdens befolkning.

Route 66 >>

Først var denne vej ”den eneste direkte” mellem øst (Chicago) og vest (Los Angeles). Så blev den slidt og glemt. Nu er den et af USA’s historiske klenodier, som mange tager en tur på. Denne tur kan være lang eller kort, men undervejs bliver man ofte mindet om fortiden for ikke så længe siden, hvor vejen var en masse fattige og sultnes mulighed for at prøve lykken i det solrige og frodige Californien efter en grusom tørkeperiode i midtvesten.

Mount Rushmore >>

En skør ide kan man kalde dette forsøg på at trække turister til Idaho ved hjælp af en kæmpestor ”statue” af 4 tidligere præsidenter. Det blev kun til deres hoveder, fordi bjerget ”bestemte” det sådan. Og turisterne er kommet i millioner. Amerikanerne har en kort historie – i hvert fald den hvide befolkning – så der er ikke så mange steder at se nærmere på historien. Men Mount Rushmore blev et af dem.

The Mall >>

Magtens smukke esplanade i Washington, hvorfra senat og kongres slås politisk, hvor højesteret har sæde og hvor embedsmænd, lobbyister og store politistyrker har deres daglige arbejde. Og så er stedet en af de største turistmagneter i USA. Her kommer amerikanerne for at mærke historiens vingesus, og her kommer turister fra hele verden og deltager i beundringen af kæmpe mindesmærker og nogle af verdens mest fantastiske museer.

Frihedsgudinden >>

Denne kæmpestatue byder velkommen til New York ud for den sydlige spids af Manhattan. Hun er oprindelig fransk og en gave. Hun har benene (som man dog ikke kan se) solidt plantet på en enorm betonplatform. Og hun står urokkelig og løfter sin fakkel og sin bog. Dagligt har hun et utal af besøgende både fra vandsiden, hvor de sejler forbi på krydstogtskibe og med containerbåde - og med færger som bringer turister i nærkontakt.

Seværdigheder i USA

Billeder og tekst må ikke anvendes uden tilladelse fra CYBERTRAVEL - Kilde: Seværdigheder - CYBERTRAVEL - Copyright 2012