Seværdigheder - Den Kinesiske Mur

Seværdigheder i Kina - Den Kinesiske Mur

Kinas fæstningsværker

De kinesiske mure er bedre sprogbrug end Den Kinesiske Mur og mere i overensstemmelse med sandheden, når der er tale om kinesernes anstrengelser for at sikre Kinas nordlige grænser mod ”de vilde horder”, nomadestammer, som vi - i hvert fald i Danmark – gennem tiderne har kaldt mongolerne.

Tre perioder har haft kejsere, som tvang det kinesiske folk på arbejde, så landet kunne forsvares. Den første var Qin Shi Huang i årene 221—210 før Kristi fødsel. Der blev bygget næsten 2 tusinde kilometer ”mur”, der reelt var en jordvold, men altså Den Kinesiske mur nummer et.

Hundrede år senere var det kinesiske rige vokset både i størrelse og med indbyggerantal. Der var brug for flere og mere nordligt placerede mure. En Han-kejser udkommanderede en stor del af sine undersåtter til at bygge forsvarsværker med vagttårne. Denne gang blev jordvoldene forstærket med tynde lag af tækkerør og grene i lag mellem den stampede jord. Det gjorde 5 tusinde kilometer mure mere solide, og rester af den tids volde kan endnu ses.

Selv om mange mongolske stammer op gennem tiden boede i det nordlige Kina, var de ikke vellidte, og da Djengis Khan og hans tropper begyndte at sætte sig på dele af det nordligste Kina, blev der i sidste halvdel af 1300-tallet påbegyndt et tredje murbyggeri. Og dette fortsatte i næsten 300 år under den tids Ming-kejsere, som var i stand til at få mere end 6 tusinde kilometer imponerende stærke mure op at stå. Nu brugte man sten – mest brændte, men også en del soltørrede. Mørtelen af kalk og ler blev tilsat rismel for at give ekstra styrke.

Uendeligt murbyggeri

Op mod to tusinde år har kineserne altså haft mure ved grænserne mod nord. I perioder med fred har der været ringe interesse for disse fæstningsværker af meget varierende styrke. At bygge mure for at beskytte sig har været almindelig brugt ved mange bysamfund i Kina. Store ringmure ses rundt om i det kæmpemæssige rige. – Beijing og Xian er blot et par kendte eksempler.

Byggerierne af Den Kinesiske Mur har krævet utallige menneskers arbejdskraft, og mange er døde under de umenneskelige vilkår, de blev udsat for. De enevældige kejsere var dog hurtige til at udkommandere ”reserver”. Med en voksende befolkning var der nok at tage af.

Der udfoldedes store anstrengelser for at gøre forsvaret mod fjender uindtageligt. Mange arkitekter medvirkede til at konstruere murenes forløb og tårnenes opførelse. Der blev også bygget røgtårne, så man havde mulighed for at signalere til naboområderne, når det var hensigtsmæssigt.

Nutidens interesse for Den Kinesiske Mur

Under Maos kulturrevolution var intet historisk helligt – Heller ikke Den Kinesiske Mur, som mange steder blev ødelagt og materialerne brugt til forskelligt andet. Murene ansås for de skiftende kejseres magtsymboler.

Først under Deng Xiaoping spirede tankerne om, at Den Kinesiske Mur var noget, man kunne være stolt af. Omverdenens interesse i form af turister gjorde sit til, at kinesernes nationale følelser blomstrede op, og da murene blev optaget på Unescos verdensarvliste betød det, at restaureringsarbejder blev sat i gang. – Nu får arbejderne dog løn for at deltage i ”genoprejsningen”.

Mennesker fra hele verden flokkes om de steder, hvor muren præsenterer sig mest dramatisk – Og især hvor der er mulighed for at se den, når man deltager i en ”almindelig turistrejse” rundt i Kina. – Det er i de fleste tilfælde i omkring 100 kilometers afstand fra Beijing, nemlig ved Badaling, Mutianyu, Jinshanling og Simatai.